Foder i høj kvalitet

Vi bruger kun gode råvarer

Når vi handler råvarer til vores minkfoder, går vi ikke på kompromis med kvalitet. Vi køber udelukkende gode råvarer med høj fordøjelighed og lav askeindhold. Vi ved nøjagtig hvad en mink har behov for, og i Danmark har vi adgang til nogle af verdens bedste produkter til foderfremstilling.

Vi bruger blandt andet friske fisk fra de danske havne, slagteriprodukter fra danske slagterier, biprodukter fra Nordens kyllingeslagterier og så bruger vi rigtig hvede og byg fra de danske landmænd, som vi selv forarbejder til hvedemel og valset byg.

Vores foder laves på baggrund af en nøje udregnet recept, der året rundt tilpasses minkens skiftende behov for protein, fedt, kulhydrat, vitamin og aminosyre.

 

Fisk

Vi bruger friske fisk fra de danske havne til vores minkfoder. De har et højt proteinindhold og et lavt tvn.

Vi bruger helst hele fisk, da de holder sig bedst. Det betyder også at de fisk vi får, bliver behandlet med højeste skånsomhed.

Korn

Fra de danske landmænd, køber vi hvede og byg, som vi selv forarbejder til hvedemel og valset byg.

Vi er den eneste Minkfodercentral i Danmark som bearbejder korn.

Råvarer

Vi bruger friske slagteriprodukter fra de danske slagterier, det er alt fra blod til ren svinefedt.

Vi bruger mange biprodukter fra Nordens kylling slagterier, som bliver trykkogt inden vi får det leveret, hvilket betyder, at varen er uden bakterier.